Bilag 1: Dom i ravnebjerg birketing 23. december 1756 (Tilsendes frit som pdf med noter ved bestilliing pr. mail til oj@historiesnedkeriet.dk)



Transkript af Tingbog Ravnebjerg Birk, 1747-1759, pag.573-576


https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20495187#311478,63778240


Dom I Sagen imellem Hr. KammerRaad og Regimentsskriver Langsted paa Embeds Vegne som Actor paa den ene og Delinqventinden Anne Jensdatter , samt Hans Hansen Møller paa den anden side. – Afsagt den 23. Decbr. 1756


Omendskiønt Delinqventinden Anne Jensdatter og hendes husbond og barnefader, Hans Hansen Møller i Christiansdals eller Dalum Mølle ei alene har skiult og fordulgt hendes besvangrelse, men end og efter barnefødselen sat dem imod den oplysning som derom søgtes, og med magt bortjaget Jordemoderen, og de koner som var kommen til hende for at undersøge beskaffenheden, saa er dog begges forhold og omgang, med de holdte examinations forretninger, og derefter førte Vidner, saaledes bleven oplyste, at Delinqventinden Anne Jensdatter, selv har tilstaaet hendes hemmelige Barnefødsel og Fosterets bortkastelse.


Hvorledes Delinqventinden Anne Jensdatters omgang har været under hendes besvangrelse og paa hvad maade hun har søgt at skiule hendes barnefødsel forklarer de herom førte vidner, saasom Karen Mouritzdatter at ved det hun tiente i Dalum Mølle, og blev hos Anne Jensdatter om natten fornam hun at Anne Jensdatter blev noget tyk, og deraf syntes hun måtte bære til Barsel, Ligesom og andre tænkte det samme men Anne Jensdatter lod sig ikke forstaae dermed men nogen tid førend hun gjorde Barsel saae Vidnet, at hun hæftede et anhæng Rem, som hun spændte om livet, og gik med under hendes trøje om Dagen, og sov med om natten, hvilken Rem Vidnet og fandt paa Sengen efter at Anne Jensdatter var bleven arresteret og derefter tog den til sig og erviste den i Retten.


Søndag aften som Anne Jensdatter skal have giort Barsel om natten, bad hun Vidnet vilde ligge i en anden Seng fordi hun havde meget ondt hvorfor og Vidnet lagde sig i den anden seng i samme kammer, men førend Vidnet lagde sig gik hun ud til sin madmoder Hans Hansen Møllers hustrue og sagde det til hende, hvorpaa Vidnets madmoder stod op af hendes Seng og gik ind med Vidnet til Anne Jensdatter, og spurgte hvorledes det var fat, hertil Anne Jensdatter svarede det var noget sent. Vidnets madmoder satte sig da paa en kiste i kammeret, og blev siddende noget, men Anne Jensdatter bad hende gaa til sengs, dertil Vidnets madmoder svarede: at ikke ville gaa førend hun fornam hv orledes det blev med hende, men da Anne Jensdatter, sagde nu var det bleven meget bedre, gik Vidnets madmoder bort og Vidnet i Seng, Vidnet fornam da vel ikke til noget, men kom hende dog for et par gange om natten ligesom Anne Jensdatter var oppe af Sengen. Om morgenen da Vidnet stod op, spurgte hun Anne Jensdatter, hvorledes det var med hende, hvortil hun svarede, det var nogenlunde, noget derefter bad hun Vidnet ville give hende Brændevin som Vidnet og giorde, og ved den lejlighed saa Vidnet at Anne Jensdatters hænder vare blodige og begge lagener svøbt sammen og lagt over ved siden af Sengen, hvilket Vidnet sagde til sin madmoder, som derpaa gik ind til Anne Jensdatter, siden efter kom Søren Kobbersmeds kone fra Odense og ligeledes gik derind, og spurgte hvordan det var med hende, om hun ikke ville have sin seng redt, men det ville hun ikke, hvorpaa Søren Kobbersmeds kone tog det ene Lagen og lagde under hovedet, og det andet over på Sengen da Vidnet saa det var blodig, Vidnet laa i samme kammer om natten hos kobbersmedens kone, og om morgenen spurgte hun Anne Jensdatter hvorledes det var med hende, dertil hun svarede: At nu ville hun staa op, Endvidere på Actor Hr. Kammerraad Langsteds spørgsmaal forklarede dette Vidne, at Anne Jensdatter alene en gang eller to efter at Vidnet var kommen at tiene i Dalum Mølle havde sine egne tider, men ikke derefter enskiønt Anne Jensdatter ville have bildt hende ind, at hun havde Dem, men da Vidnet saa derefter, fornam hun det var ei sandt. Dette Vidnets forklaring, stadfæstes saavel med Hans Hansens hustrus Vidne, Johanne Dinesdatter med dette tillæg, at Anne Jensdatter gav til undskyldning for blodet der fandtes paa hendes hænder, og lagen at det skulle være hendes egne tider, som med Søren Kobbersmeds hustru, Anne Cathrine Dinesdatter som ydermere forklarede, at da Anne Jensdatter paa hendes tilspørgsel og formaning ikke ville gaae til sandheds bekiendelse reiste Vidnet til Odense igen og formaaede Jordemoderen Mette Andersdatter at følge med sig til Dalum Mølle for at undersøge hvorledes det var med Anne Jensdatter, og da hun med bemelte Jordemoder tilligemed Ladefogdens hustru kom ind til Anne Jensdatter som laa i sengen og begierede hun skulle staa op, at de kunde see hvorledes det var med hende, fangede hun an at skrige og raabe, og ikke ville lade sig visitere, hvorpaa Hans Hansen Møller kom ind og spurgte hvad der var paa færde, og hvem der havde haft bud efter dem, og sagde det til Vidnet, det havde end hun, som Vidnet og tilstod, da Hans Hansen derpaa sagde til Anne Jensdatter, slaa dem i næse og mund, og I Eders Seng, og dernæst til Vidnet, og de andre: I faaar intet med hende at bestille, og gaae bort Eders vej som de og giorde, hvilket bekræftes ned Jordemoderen Mette Andersdatters, Ladefogedens hustru, Kirstine Berthelsdatter, og Sidsel Christensdatter deres Endelige Vidne, hvilket Hans Hansens og Delinqventindens, mærkelige forhold, anledigede Jordemoderen, Mette Andersdatter, til at angive det for Retten, som straks derpaa samme dag den 22. sept., Reiste til Dalum Mølle, tilligemed Chirugus Valter Kaut og 2de Jordemødre, navnl. Anne Kirstine Barendt og foranmeldte Mette Andersdatter for at undersøge Beskaffenheden, og atter der at Anne Jensdatter på Rettens tilspørgsel, beedige at hun ingen Barn havde fød, og paa ingen slags maade var at bringe til sandheds bekiendelse, anordne Retten, at hun af de 2de Jordemødre skulle visiteres, men da hun satte sig derimod, og paa ingen slags maade der til ville beqvemme sig, men stødte konerne fra sig, maatte Retten beordre 2de mænd at være dem assisterlig med at holde hende, imidlertid de gjorde deres forretning, og efter at de tillige med Chirurgus Kaut hafde eftersøgt beskaffenheden, og af hendes omstændigheder erfarede at hun hafde fød Barn, og møllerens kone, og de øvrige folk tildeels giorde den forklaring, som foran ved Deres vidnedsbyrd er anmeldt giorde hun saaden bekiendelse, at hun natten mellem Søndag og Mandag som var d. 19. og 20. Sept. Fik hun ondt og fødte hendes Barn i Sengen, som hun foregav var dødt, og derpaa stod op og tog barnet, og svøbte et gammel klæde om det og gik dermed ud igiennem gaarden og kastede det i bagfloden, nemlig. i aaen bag møllen; videre svarede hun paa spørgsmaal at Sct. Knuds Marked fornam hun først at hun lavede til Barsel, og noget forhen, som hun foregav ikke at erindre sig tiden, hafde hun haft omgiengelse med en Skræddersvend, ved navn Friderich som skulle være hendes Barnefader, men hun kiente ham ikke og han var alt bortreist, der hafde ellers ingen formaaet hende til at lægge Dølsmaal paa hendes besvangrelse men hun tænkte ikke det skulle blive aabenbaret, og fosteret var ikke at lade nogen see, og derfor dulgte hun det, og paa foranmelte maade skilte hun sig ved det, hvorpaa hun blev arresteret, og i Odense Raadhuus til bevaring henbragt; Ved denne forretning var Hans Hansen Møller ikke tilstede; Men nogle dage derefter den 30te Septembr.gik han til en anden Jordemoder i Odense, nafnlig Giertrud Pedersdatter og begiærede, at hun ville gaae hen på Raadhuset, til Anne Jensdatter og hjælpe hende til rette, thi hun var meget slet, de andre Jordemødre som havde inqvireret hende på Dalum ville hun ikke have hos sig; I hvilken anledning da det blef tilkiendegivet, Retten tilligemed Actor Hr. Kammerraad Langsted, og LandPhysicus Hr. Doctor Eichel indfandt dem paa Odense Raadhuus og efter da at bemelte Jordemoder efter Docterens anordning hafde visiteret Anne Jensdatter, og ligesom de andre Fostermødre befunden at hun hafde fød et fuldkommen Foster, og at hendes svaghed var af efterbyrden som var bleven tilbage, blef Delinqventinden videre examineret, da hun tilstod og bekiente, at Hans Hansen Møller i Dalum Mølle var hendes rette Barnefader med hvem hun hafde haft legemlig omgiængelse, og ingen anden, som først skete ved Juuletiide afvigte aar og siden efter, hvorved hun var bleven besvangret og efter at hun hafde fornammet hendes Svangerskab, som ungefær var noget før Paaske, aabenbarede hun det for mølleren Hans Hansen, som derpaa spurte hende om hun ingen kiereste hafde, som hun kunde udlegge til barnefader, dertil hun svarede: nej! Og at hun ingen omgang hafde haft med nogen anden, end ham; Siden efter ungefær 3 af 4 Døgn før hun giorde barsel, beklagede hun sig for ham, og sagde det gaar ilde til, derpaa han trøstede hende og sagde: Tier I kund Stille, det skal ingen fare have, hun slog sig derefter til roelighed og ventede paa hvad Raad han vilde udfinde, og derfor tænkte til at dølge det, og ikke ville tilstaae det for nogen, og siden han derpaa reiste ud og ikke kom hiem førend det var overstaaet, saa kunde hun ikke komme til at raadføre sig med ham, men da hun hafde giort barsel og Jordemoderen med en anden kone kom til hende, for at inqvirere hende var mølleren hiemkommen, og talte konerne ilde til, og viste Dem bort, og sagde hun skulle gaae i Seng, videre bekiente hun at hun vel fornam banet var levende for hende, saa og at Det rørte og bevægede sig i Fødselen, men da hun hafde fød det fornam hun ikke om det hafde lif, men fik saa i sinde strax at kaste det ud og tog saa og svøbte det i en klud og løb af sit kammer ud igennem gaarden dermed og kastede det i bagfloden bag møllehiulene. Paa Hr. KammerRaad Langsteds videre spørgsmaal til hende, om aarsagen hvorfor hun hafde udlagt ved hendes første bekiendelse en Skræddersvend til Barnefader, svarede hun at samme Skræddersvend var engang kommen i Møllen men havde anden pige til kiereste, og da det ved forretningen blev spurgt hende om Barnefader tænkte hun ingen bedre at kunne udlægge end ham, siden han ikke var tilstede, og hun gierne ville dølge mølleren saa længe hun kunde og hun fik at vide hvorledes han ville med hende, men ellers hafde hun ikke haft nogen legemlig omgiengelse med denne Skræddersvend eller nogen anden end mølleren alene, som hendes rette Barnefader; Denne hendes frivillige og utvungne bekiennelsee, har hun saavel første Retterdag; den 7. oktober, tilstaaet som siden efter ved alle De i Retten skeede examinationer uforandret vedblevet, med den ydermere forklaring at hun ikke vidste eller hafde givet agt paa, om hendes Foster var et drenge eller pige-barn, men da hun fornam det var dødt, hafde hun som forklaret er kast det i Bagfloden, efter da at Delinqventindens bekiennelse for Retten var bleven oplæst, og af hende saaledes tilstaaet, og De forhen anførte vidner var bleven afhørte, for Hans Hansen Møller paa De til ham af Actor Hr. Kammerraad Langsted giorte spørgsmaal svaret: 1. at han, ikke kunde nægte, det at være passeret, som vidnerne har forklaret. 2. ikke heller kunde nægte, at have haft legemlig omgiengelse med Anne Jensdatter, og derefter ikke heller kunde fragaae at være hendes barnefader, men paa 3de spørgsmaal, at han vel havde haft omgiengelse med hende nogle gange, men ikke mente det kunde hende frugte, førend noget efter Pindsedag da han tænkte hun var bleven besvangret; 4de at han ikke ville tilstaae hende at hun hafde beklaget sig for ham, og han derpaa skulle have bedt hende tie det ingen følger have, men derimod hafde hun sagt til ham det ingen fare hafde siden det ikkun var hendes egne sager som paa nogen tid var stoppet.


Derefter deres bekiennelser, og de førte Vidners forklaring er deet da ustrideligt at Delinqventinden Anne Jensdatter har fordulgt hendes besvangrelse, og har omgaaet hendes barnefødsel i dølgsmaal og forkommet hendes Foster, ligesaa at Hans Hansen Møller som hendes barnefader ikke kan ansees uskyldig i at have været medvidende, men det som videre staar i tvivl er hvor fosteret er afleveren, enten det efter Delinqventindens udsigelse er kast i Møllebagfloden eller efter et rygte som nogle af vidnerne har forklaret at have hørt, at det skulle være andentsteds giemt eller begravet; Thi ved eftersøgningen som Actor Hr. Kammerraad Langsted strax, efter Delinqventindens første bekiennelse lod foranstalte har det ikke været at finde, men som de 4de mænd nafnlig: Mathias Rasmussen, Peter Jespersen, Peder Nielsen og Jens Pedersen , som har eftersøgt det i møllebagfloden og langs igiennem aaen har endelig forklaret, at der findes siver og rør adskillige steder, hvor barnet ikke kunne komme igennem, men maatte være at finde, saafremt, det der var bleven udkast, men da ingen anden oplysning her om har været at faae eend den Delinqventinden selv derom har givet; Saa bliver det hende saameget mere til straf, som det ellers kunde blevet hende til noget mere undskyldning om fosteret havde været til stede og af Land-Physicus kunde været efterset og skiønnet dødfød, som hun foregivet det skal have været.


Efter da at sagen saaledes paa det nøieste er bleven undersøgt har Actor Hr. Kammeraad Langsted den 18. Novembr. sidst giort sin endelige paastand og irettesættelse. 1. over Anne Jensdatter om det kan være nok om hun dømmes og straffes ifølge lovens 6. bog 6. Capitel eller at hun bør lide efter forordning af 7de februar 1749 , Item at have sin hovedlod forbrudt, og Endelig at betale sin Leiermaalsbøde med 6 Rdl., og dernæst over Hans Hansen Møller, om han ikke bør betale sin Leiermaalsbøde ifølge lov og forordningen af 6te Decbr. 1743 den 22 articul og dernæst om han kan forskaanes med den straf alene som lovens 6te bog 6te Capitel 11te articul dicterer og følgelig bøderne at udrede efter Forordningen eller han bør undgielde og ansees efter den næstfølgende lovens 12te articul og i sidste tilfælde have sin hovedlod forbrudt saaledes som høystbemeldt allernaadigste forordningens 21. art. foreskriver, hvorom han til sikkerhed har ladet tage Hans Hansen Møllers midler og formue under seqvestration.


Angaaende Delinqventinden Anne Jensdatter, da har hendes beskikkede forsvarer prokurator Hr. Pauli ikke andet haft til hendes undskyldning at fremføre end at hun i tillid til hendes husbond og barnefader løfter og forsikringer om hun ingen fare skulle have, fordulgt hendes besvangrelse indtil barnefødselen hendte, ej formodentlig er paakommen da hun udi den forvirrelse har kast barnet bort, som efter hendes sigelse ingen lif hafde for derved efter hendes enfoldige mening allerbedst at kunde skiule sagen og frelse dem begge, og da Mølleren efter hans formening var prima causa til det passerede, da intet andet end hans gode løfter havde forledet Delinqventinden til at omgaaes i dølsmaal med hendes barnefødsel; Saa haaber han at det bliver taget i Consideration til limidation udi den over hende giort haarde Paastand og Irettesættelse; men for uden det at Hans Hansen Møller har benægtet det, saa om det end var tilstaaet og bevist kunde det dog ikke bliver hende til nogen befrielse, da hun som et menneske der er kommen til skiæls aar og alder efter Præsteattest er 31 aar gammel, ikke kunne eller burde lade sig forlede til saa U-gudelig og Strafværdig en omgang, hvorfor det ikke kan komme hende til nogen undskyldning og lindring i hendes velfortiente straf; Ikke heller skiønner vi paa den anden side at hun efter den af Actor allegerede allernaadigste forordning af 7de febr. 1749 kan ansees, siden det ikke er bevist at hun hendes barn forsætligvis har ombragt, men efter hendes bekiennelse skal have være død efter fødselen, men da hun som en lastfærdig Qvinde der har skiult og nægtet hendes besvangrelse hendes barn i dølgsmaal og er bortkast og forkom. Saa ved vi ikke rettere at skiønne, men herved kiendes for Ret, at Delinqventinden Anne Jensdatter bør ifølge 6. Bog 6. Capitel 7. og 8. articuler sig selv til velfortient straf og andre ligesindet ugudelige mennesker til skræk og afskye miste sit hoved, og hovedet af sætte paa en stage, kroppen efter forordningen af 9. aug. 1737 nedgraves på stedet, og hendes hovedlod forbrudt at være til kongen. Item hendes leiermaalsbøde 6 Rdl. At udredes af hendes seqrestrered Efterladenskab. Betræffennde Hans Hansen Møller der som han ikke nægter, men under Retten har tilstaaet at have haft legemlig omgiengelse med Delinqventinden Anne Jensdatter og derfor ikke heller kunde fragaae at være hendes Barnefader, saa kan han saavidt den post angaae ikke undgaa den straf som loven, og den allernaadigste forordning af 6de Dec. 1743 desangaaende Dicterer, men anlangende Dernæst hvorvidt Hans Hansen Møller kan ansees skyldige i Delinqventinden Anne Jensdatters forhold med hendes hemmelige barnefødsel, da har han saavel ved sin udsigende for Retten som de af ham indgifne indlæggede vidner ikke villet tilstaae Delinqventnindend derom giorte bekiennelse, men derimod foregivet at han skulle spurgt hende om hun lavede til barsel, da hun derpaa skulle have svaret det hafde ingen fare, og det var kun hendes egne sager som paa nogen tid var stoppet; Men naar man derimod betragter. 1. Hans forhold imod hans kones søster Anne Cathrine Dinesdatter og Fostermoder Mette Andersdatter, da De var kommen for at undersøge Anne Jensdatters omstændigheder hvorledes han imod en retsindig husbond og husfaders pligt der burde selv søge saadan ting oplyst, har sat sig imod deres forretning, befalet Delinqventinden at slaa dem i næse og mund og udvist og bortjaged dem. 2. Den forbindelse han lod giøre sig med over de 2de jordemødre som besigtige hende, da han efter Karen Mouritzdatter og Sidsel Christiansdatters endelige forklaring haver sagt at han hafde hørt de hafde fordervet Anne Jensdatter og derfor burde efter hans sindelaug klæde steile og hiul. 3. Den omsorg han har baaret for Anne Jensdatter da hun var bleven arresteret ved Det han ej alene har formaaet en anden Jordemoder til at hielpe hende, men endog sendt hende bud ved Slutteren , at hun skulle give sig tilfreds hun skulle ingen fare have og ingen nød liide, som baade Delinqventinden self har bekient og videre er stadfæstet ved Slutteren Rasmus Hansens vidne; Saa har man ikke aarsag til at slutte andet end at han jo har været enig i med Anne Jensdatter at dølge hendes besvangrelse og ligesaa gierne seet som hun at hendes hemmelige fødsel og fosters bortskaffelse kunne været bleven skiult, Thi ellers hafde han i tide aabenbaret hendes besvangrelse, som han self maae tilstaae at have været vidende om, ligesom den for andre uvedkommende ikke har kunnet dølges; men omendskiønt han nu saaledes ikke kan undskyldes for at have været enig og vidende i Anne Jensdatters omgang, saa skiønner vi dog ikke at han efter de af Actor allegerede lovenenes 11te og 12te articuler pag. 892 kan straffes, da det ikke er ham overbevist, at han har tilraadet Delinqventinden Anne Jensdatter at begaae denne misgerning, og mindre kunde befale hende at forøve den, men da han ikke kan undskyldes for, som aarsageren til besvangrelsen og medvider og enig i fordølgelsen og derved givet Delinqventinden Anne Jensdatter frihed og Raaderum til hendes onde gierning, da han kunne forekommet det, naar han enten med Christelige formaninger hafde tilraadet hende, eller naar hun ikke ville følge samme, da forceret hende til at bruge lovlige midler. Saa skiønnes det U-billigt at Publicum derunder skal liide ved at besværges med de omkostninger paa denne sag og forfølgning, som han til dels er Aarsag til og kunde forekommet, saalænge den skyldige har noget at betale med.- Slige omstændigheder og høye overveielse maa Kiendes for Ret, At Hans Hansen Møller, som under sit ægteskab har besvangret Delinqkventinden Anne Jensdatter og været vidende og enig i barnefødselens fordølgelse ifølge lovens 6. bogs 13de Capitel 1 og 24 artic. samt forordningen af 6de december 1743 den 22. articler bør for saadan sit forargelige, skammelige og strafværdige forhold bøde til Kongen Dobbelt Leiermaalsbøde 24 Rdl. samt straffes efter yderste formue af den deel af Boet seqvestrerede masse som hannem tilhører og kan overskyde fra sagens omkostninger og Bødernes inddrivelse, og saafremt han ingen formue skulle eye naar omkostningerne er udredet, saa bør han ifølge samme Allernaadigste Forordnings 9de og 14de Artikler at straffes på Kroppen efter Øvrighedens nærmere foranstaltning, Processens, Arrestens, executionens medvirken, paa denne sag og forfølgning er anvendt og paagaaende omkostninger betales saavel af Delinqventindens som Hans Hansen Møllers Seqvestrerede Effekter og om det ikke skulle tilstrække da at udredes af Landet ifølge de derom indgangne Kongelige Allernaadigste Anordninger og Rescripter. - Det til bekræftelse under vores hænder og fortrykte signet.

Wolrat Holm Søren Madsen

Lars L.I.S.Johansen Anders A.M.S.Mortensen Hans Jørgen Nielsen

Niels N.I.S.Ibsen Mads M.A.S.Andersen Jørgen I.C.S.Christensen



bilag 2 til "En skandale": votering i højesteret 18.april 1757 (fremsendes frit som pdf med noter ved bestilling pr. mail til oj@historiesnedkeriet.dk)



Transkript af optegnelser i Højesterets Voteringsprotokol, 1757, pag. 207-10


https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19977480#269908,51233057


Procurator Anchersen Contra Anne Jensdatter og Hans Hansen


Indstevner til Confirmation en ved det fynske Rytter-Districts Birketing den 23 Dec. 1756 afsagt dom ang: at Anne Jensdatter skal have fød et Barn i dølsmaal og samme bortkastet; og Hans Hansen at have besvangret hende i hans Egteskab og været enig med hende i barnefødselens fordølgelse, ved hvilken dom hun er tilfunden at miste sit liv og hovedet at sætte paa en Stage samt at have hendes hovedlod forbrudt, saa og betale 6 Rdl. i leiermaalsbøde, og Hans Hansen møller bør bøde dobbelt leiermaalsbøde 24 Rdl. samt straffes paa yderste formue og at de på Sagen anvendte Omkostninger at bør udredes af begges Effecter.


Procurator Anchersen paastod den instevnede dom Confirmeret og derhen Skierpet, at Anne Jensdatter vorder tilfunden at miste hendes hals, hovedet at sætte paa en Stage, og have hovedlod og Jord forbrudt om hun nogen eiede, ang: Hans Hansen paastodes dommen Confirmeret, og derhen Skierpet at han vorder tilfunden at bøde fuld Mandebod 3de 18 lod Sølv.


Procurator Broholm, som forsvarer, indstillede om hun ikke bør frifindes siden Corpus Delichi ei er funden og hun har paasagt det Sagsøgte, skulle hun straffes for saadan grundet bekiendelse, indstillede han om hun ikke paa sin føye tillid burde sættes i Børnehuset.


Procurator Wivet mødte paa Hans Hansens vegne og paastod at han aldeles for tiltale vorder frifunden


Vota.


Justitsraad Brinch Seidelin: Delinquentinden actioneres for i dølsmaal at have fød et barn, hun har i et forhør tilstaaet at have fød et barn og lagt det i en Ovn, og i et andet tilstaaet at have kastet det i Mølledammen, og disse tilstaaelser har hun vedblevet, i et Jordemodervidne tilstaaer og, - og Vidne at hun haver fået barn, at barnet ei er funden, da det ved Inquisition viste at der var saa mange rør i dammen at det let kunne blive borte.

Skulle conc: at Confirmere Birkedommen dog at hun bør have Jord forbrudt, om hun nogen eier.


Hvad Hans Hansen ang: da har hun udlagt ham og han har tilstaaet at han haver haft omgiengelse med hende, finder ikke at han kan ansee andet end han ei har været medvidende udi denne barnefødsel, thi hun har nægtet at hun til barsel klar var, da han havde spurgt om det. skulle ligeledes conf: Birketingsdommen over ham.


Weyse, Suhm, Scheel ligeledes


Stampe: Det meste der skulle være tilfunden befrielse er at Corpus Delichi ei er funden, men da hun ved egen beskrivelse og omstændighederne concurrere dertil, saa skulle han conc. et Seidelin.


Hvad Hans Hansen ang: da findes ikke at han har været medvidende i denne Sag, formente at der i Sagen kunde afsiges en højere dom formedelst der er glemt Jordeforbrydelse.


Munch: finder intet til befrielse for dem begge, ikke ikkun lægge dette til at han er dømt til at betale Omkostninger, som er forringet, da han bør straffes Alene for sin forseelse. Skulle Concludere et Stampe, saaledes at Hans Hansen, skrives for at betale omkostningerne.


Bartholin: naar nogen skal dømmes fra livet bør være klare beviser, her er ingen Corpus Delichi men alene Propio Confesio, da hun ei er overbevist at have fød noget foster saa conc: at hun bør arbeide Livstid i Børnehuset.


Hvad ham ang: da siden han dog haver syntes at skjule omstændigheder, bør han bøde i Mulcht 20 Rdl. Falsen13: ankede gerne at kunne spare hendes liv, men da har egen bekiendelse, 2de Jordemodere har Vidnet at hun har havt et barn, og dertil vare viste indicia saa herefter ser ikke han kan undgaa den fællede dom.


Skulle saavidt hende angaar, conc: et Seidelin. Hvad Hans Hansen ang: da er han dømt at betale Omkostninger, som ei kan passe sig her, og hvorfor der er hverken lov eller forordninger.


Skulle derfor conc: at han bør betale dobbelt leiermaals bøde, og Straffes på yderste formue.


Bierregaard: Finder med Bartholin at han ikke kan fælde dødsdom over hende,thi da hun fødte var der folk i stuen, som ikke har vidnet noget at have fornemmede dertil, der er udsendt folk til at inquirere om barnet i Aaen, og de har ei fundet det,


Skulle conc: et Bartholin saa vel ang: hende som Hans Hansen


Von Stochen: Delinquentinden har selv tilstaaet at have fød et levende barn, de tvende Jordemodere har vidnet at der var kiendetegn dertil.


Hvad Hans Hansen ang: da har han tilstaaet at have haft omgiengelse med hende.


Skulle concludere saavidt hende et Seidelin og saa vidt ham et Munch.


Rantzau: Kan ikke tvivle om at hun ei efter alle omstændigheder har haft et barn og derfor conc: et Munch Hvad han ang: da skulle han og ligeledes Concludere et Munch


Greven ConferentsRaad Reventlow: Formente at der ikke kan fældes dødsdom, hvor Corpus Delichi ei er, og da her var mange Dubia18 i Sagen, og Corpus Delichi ei funden,


Saa conc: han saavidt hende et Bartholin


Hvad han angaar, da har hun beskyldt ham og han har tilstaaet at have haft omgiengelse med hende, og hvorfor han conc: at han bør straffes paa hans yderste formue.


Brinch Seidelin: Forandrede sine paasvar derhen, at Hans Hansen bør være fri for at betale de idømte omkostninger at udrede. Hvorefter dom blev afsagt